Vold
Danske Diakonhjem finder enhver form for fysisk eller psykisk vold og trusler herom uantageligt. Vold kan være såvel fysiske som psykiske overgreb foretaget af såvel medarbejdere som beboere og pårørende.
Voldspolitikken har et forebyggende sigte, herunder at:
• skabe åbenhed i personalegruppen,
• skabe fælles forståelse af og kendskab til strategier til imødegåelse af vold,
• sikre at voldsramte medarbejdere får den fornødne hjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder.
Danske Diakonhjems medarbejdere kan gennem Falck modtage psykisk krisehjælp, såfremt der måtte være behov herfor.