INTRANET

Danske Diakonhjem 1958 – 2008


Den 7. august 1958 blev ”Sammenslutningen af Diakonhjem for kronisk syge i Danmark” stiftet.

Forud var gået en diskussion i samfundet om det problematiske i at nogle kunne tjene penge på at drive private plejehjem, og derfor blev det ved lov besluttet
at plejehjem med over 10 beboere skulle drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst.
Det fik en kreds af diakoner til at stifte førnævnte Sammenslutning.

Det startede med tre hjem i Midtjylland, - Aulum, Ikast og Kibæk, og det udviklede sig med tiden til 35 plejehjem. Det var fra starten meget ensartede opgaver, - nemlig plejehjemsdrift, men har senere udviklet sig til også at omfatte administration af hospice, bofællesskaber, fritvalgsordninger, friplejehjem m.v.

1. januar 1998 ændrede Sammenslutningen af Diakonhjem navn til Danske Diakonhjem.

I Danske Diakonhjems formålsparagraf står følgende:
Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem, plejecentre og botilbud, samt varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner.

At være en selvejende institution betyder at det er en ikke-overskuds-givende virksomhed, der ejer sig selv og ledes af en ulønnet bestyrelse.

At være en del af folkekirkens diakoni betyder at vi udfører praktiske handlinger, der har rod i en kristen holdning, med et menneskesyn der betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt. Det fremgår også af vort motto: En holdning til omsorg.

Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om. Ordet har rod i den danske vending at kymre eller at kære sig om. Tilsvarende findes det engelske ord ”care” og det tyske ord ”sorge”, der begge betyder at bekymre sig og at sørge for.

Det der kendetegner en selvejende institution er, at den er oprettet af en kreds af engagerede mennesker, der har haft en ide og et mål for arbejdet. Det bærende har været et folkeligt engagement, der har haft sit udgangspunkt i en holdning, der for Danske Diakonhjems vedkommende har været det kristne menneskesyn.

Det er grundholdningen, der er det bærende idegrundlag, der viser sig i det praktiske arbejde og holdningerne til medmennesket. Det er denne baggrund der skal skabe forskelligheden ud fra hvilket brugerne skal kunne træffe et reelt frit valg.

Danske Diakonhjem har gennem de senere år arbejdet målrettet på synliggørelse af formålet, da det er ved menneskesynets omsætning i praktiske handlinger, at diakonien skal vise sin berettigelse. Det skal opleves af brugere og pårørende ved, at her er trygt og rart at være, og det er et resultat af holdningernes indvirken på det daglige samarbejde og samvær.

Hvilke udfordringer og muligheder ses for selvejende institutioner nu og i fremtiden?
Hvis vi ser på de lovgivningsmæssige forhold i nyere tid, kan Danske Diakonhjem hilse borgernes frie valg til plejehjem og hjemmepleje velkommen. Det udfordrer de selvejende institutioner til at synliggøre deres særkende, så borgerne kan se og mærke forskel og herved får mulighed for reelle valgmuligheder.

Et andet område der vil påvirke de selvejende institutioners fremtid er når de offentlige opgaver bringes i udbud. Her skal de selvejende institutioner være bevidste om, at de ikke skal underbyde markedet for at få opgaver, men være tro mod deres grundholdninger og sikre at kvaliteten tilbydes til den rigtige pris.

Ved et 50-års jubilæum er det vigtigt at fastholde det, der kendetegner det selvejende, nemlig det folkelige engagement og den folkelige forankring. Det sker bl.a. ved alt det frivillige arbejde der udføres af ressourcestærke mennesker, der selv om de er aktive og travle også kan afse tid til at varetage opgaver for medmennesket. Uden deres hjælp ville tilværelsen blive mindre indholdsrig for beboerne.

For at have nået 50-års jubilæet har mange mennesker været involveret op gennem tiden, og uden den indsats som de har ydet, ville Danske Diakonhjem ikke til stadighed have udviklet sig til den livskraftige organisation som den er i dag.

Danske Diakonhjem har haft en holdning til omsorg i 50 år som har været bærende for organisationen. Danske Diakonhjem vil også de næste 50 år stå for den samme holdning til omsorgen hvor det bærende har været et folkeligt engagement, der har haft sit udgangspunkt i en holdning, der for Danske Diakonhjems vedkommende er det kristne menneskesyn.

Emil Tang
Danske Diakonhjem
Direktør

 

EngboHospiceLimfjordKornumgaardAabybro PlejehjemBirkelse PlejecenterKamillianerGaarden - HospiceSkovbakkehjemmetSct. KjeldsgårdenKlejtrup FriplejehjemVinderup PlejehjemPlejecenter ThorshøjPlejecentret BirketoftBækmarksbro Pleje- og DaghjemBofællesskabet KernehusetKildehøjSpjald Pleje- og AktivitetscenterHøjris HaveGrønneparkenAktivcenter Syd, HøjboSandfeldgårdenKærmindeparkenRingkøbing PlejehjemBofællesskabet GanerboFriplejehjemmet i StauningØstbækhjemmetBlaabjerg Pleje- og AktivitetscenterSkovbakkehjemmetBofællesskabet SkærveboRiis FriplejehjemPlejehjemmet ElimBo- og Levestedet HorskærBofællesskabet SydhjørnetHospiceSønderjyllandEnggårdenPlejecenter DalsmarkPlejehjemmet StrandhjemFriplejehjemmet LillebæltSundhedscentret HolmelySydmarksgårdenEjendomsadministration af HumlehavenSundhedscentret ÅhavenRudkøbing PlejehjemKristinehøj PlejehjemHospice VendsysselBofællesskabet ValmuenHavglimtFeriehus ved GillelejeFeriehus ved EbeltoftSvanevig HospiceBofællesskabet ElmeboFilskov FriplejehjemFriplejehjemmet NordstjernenKildehavenHospice ØstjyllandFriplejehjemmet Bedsted ThyTrehuseHjerteboHovedkontoret

Højskoledage for frivillige 

De frivillige fejres med inspiration til hjerne og hjerte. Se mere her.

Ny pjece om Danske Diakonhjem

Læs pjecen her. Se også vores profil-film her.
      

Personalegoder hos Danske Diakonhjem

Klik
her for at se hvad Danske Diakonhjem tilbyder medarbejderne.

Danske Diakonhjem      Islandsvej 5      7100 Vejle     Telefon 76 40 14 00      E-mail: danske@diakon.dkPrint denne side