Svanevig Hospice ligger naturskønt i Bandholm tæt ved Maribo og har 12 pladser.
Som selvejende institution, er det Svanevig Hospices formål:
- at yde lindrende behandling, omfattende pleje, omsorg og symptomlindring for uhelbredeligt syge og døende mennesker samt yde støtte og rådgivning til den syges pårørende.
- gennem den palliative indsats at bidrage til at gøre menneskets sidste tid til en positiv del af livsforløbet og til, at både den syge og den pårørende skal opleve en helhedsorienteret indsats præget af åbenhed, accept og bekræftelse af den syges værdi som menneske.
Svanevig Hospice har indgået driftsaftale med Region Sjælland og blev indviet 20. januar 2010.
"