
Nye lejligheder er dejlige, lyse og giver ro
Den første etape af byggeriet af Bo- og Levestedet Horskær i Vamdrup
er afsluttet, og beboerne er netop flyttet ind i de moderne boliger. – Da vi
gik i gang med byggeriet, sagde en beboer til mig, at det slet ikke var
nødvendigt, men den anden dag kom han og tilkendegav, at det vel nok
var blevet dejligt og lyst, fortæller forstander Birte Risbøl Pedersen. –
Beboerne er stolte over deres nye hjem og de nye omgivelser giver mere
ro og plads. Indtil etape to er afsluttet til september 2011 er kontor
og personaleomklædning dog at finde udendørs i en skurvogn på
byggepladsen. – Vi kalder den ”Det Blå Palæ”, for lidt fint skal det være,
når vinteren skal tilbringes i en skurvogn, smiler Birte Risbøl Pedersen. Bo og Levestedet Horskær er ombygget efter lov om friplejeboliger og får efter ombygningen plads til 28 beboere mod 23 i dag. Friplejehjemmet bliver det første af sin slags i Kolding Kommune.
Bo- og Levestedet Horskær - juni 2010


